nyt job

Struktureret, effektiv og omstillingsparat regnskabsmedarbejder (m/k) søges!

Har du mod på et afvekslende job hvor du en del af tiden arbejder direkte ude hos vores kunder og andre dage hjemme på kontoret? Hvis ja, så er du måske den vi søger!

Du kommer til selvstændigt at varetage en række bogholderi- og regnskabsfunktioner for vores faste kunder i og omkring Aarhus. Du kommer typisk til at arbejde med bogføring, afstemninger, periodiseringer, rapporteringer, debitor/rykkerprocedurer, indberetninger, moms og lønadministration i systemer som NAV, E-conomic, C5, Dinero, Monitor og Business Central 365, samt AS400. I alle opgaver skal du have fokus på høj kvalitet og stor udnyttelse af de forskellige administrations-systemer.

Du skal være indstillet på konstant udvikling og forandring, som eksempelvis digital bilagsgenkendelse og automatisk bankafstemning med videre. Arbejdstiden kan indrettes mellem 30 og 37 timer ugentligt.

Dine faglige kompetencer

  • Erfaring med moderne bogholderi, lønadministration, samt månedsregnskaber og rapporteringer
  • Rutineret IT bruger (fakturering, bogføring, budgetter mv.)
  • Kendskab til relevante moms- og beskatningsregler – og ønske om hele tiden at dygtiggøre sig
  • Kendskab til indholdet i et regnskab, og hvilket materiale der skal afleveres til en revisor
  • Flair for anvendelse af den seneste nye teknologi og hurtigt på tasterne
  • Systemstærk − Gerne erfaring fra NAV, E-conomic, Dinero, C5, AS400, Monitor og Business Central 365, herunder erfaring med Excel

Dine personlige kompetencer

  • God til at kommunikere og skabe relationer i samarbejde med forskellige mennesker.
  • Kender værdien af at være en god kollega og bidrage socialt i forskellige teams.
  • Struktureret og fleksibel anlagt. Kan lægge opgaven fra sig selv om den ikke er løst 100%
  • Du har nemt ved at tilpasse dig afvekslende kundemiljøer.
  • Tager ejerskab og ansvar for opgaverne fra start til slut.
  • Du har kørekort og kan selv ligge bil til.

Alletiders Regnskab & Bogføring tilbyder dig
Et særdeles afvekslende og selvstændigt job, som du selv er med til at præge indenfor regnskabsadministration, rapportering og bogholderi i en mindre virksomhed, der igennem de seneste 12 år har opbygget en bred kundeportefølje og derfor nu søger flere medarbejdere for at kunne imødegå vores kunders efterspørgsel og ønsker.
Samarbejdsformen er ganske uformel hele vejen rundt, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver, såvel i det daglige – som på længere sigt.

Vi har til huse i TelefonHuset, et større dynamisk kontorfællesskab i Tranbjerg, med god atmosfære og moderne kantineforhold, beliggende i rolige grønne omgivelser med gode parkeringsforhold. Flere gange årligt afholdes her forskellige arrangementer af både faglig og social karakter. Blandt de mange spændende virksomheder der bor her i huset, har vi flere kunder i vores portefølje.
Er du den rette kandidat til jobbet, tilbyder vi en god løn ifht. kvalifikationer, samt kantine- og frugtordning.

Din ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til Line Rostgaard på line@alletidersregnskab.dk allerede nu og fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være vores nye regnskabsmedarbejder. Vi indkalder til samtaler løbende, og tiltrædelse vil ske snarest muligt, – men vi er klar til at vente på den rette.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Line på tlf. 6045 1775

Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂
/Line Rostgaard

Del gerne:
Rul til toppen